Om os
Vores medarbejdere
Vores samarbejdspartnere
Vores samarbejdspartnere

Head4More samarbejder med en række stærke vidensvirksomheder, som alle er kendt for at være blandt de bedste på deres egne markeder. Sammen med vores forretningspartnere repræsenterer vi en bredde og dybde i snitfladen mellem HR og kommerciel rådgivning.

Recruitment Manager er et moderne CRM- og kandidathåndteringssystem specielt designet til rekrutterings- og bemandingsindustrien. Head4More ønsker at være med til at sætte nye standarder i branchen og anser Recruitment Manager for at være en spændende og fremtidsorienteret partner. Takket være Recruitment Manager er tærsklen for at søge en position lav hos os, med et enkelt klik kan kandidaterne importere deres LinkedIn CV.

Whydentify er en af de førende konsulentvirksomheder inden for arbejdsmarkedskommunikation. Head4More har et nært samarbejde med Whydentify omkring valg af annonceringskanaler som sikrer en optimal kontakt til kandidatmarkedet. Whydentify udarbejder layout til stillingsannoncerne og forestår al medieformidling på vegne af vores opdragsgivere.

CEB - SHL udvikler værktøjer og test til evaluering af kandidater og ansatte. Head4Mores konsulenter er certificeret i SHL-værktøjer og test, og vi benytter os af deres videnskabeligt dokumenterede og DNV GL certificerede værktøjskasse, som danner grundlag for dele af vores rådgivning. En integreret del af vores rekrutteringsprocesser er SHLs OPQ personlighedsspørgeskema.

Jungs Type Indikator (JTI) er en personlighedstest, som afdækker individuelle præferencer baseret på Jungs teori om mentale præferencer og psykologiske persontyper. Head4More benytter JTI som støtteværktøj i de individuelle præstationsudviklingsforløb og i teambuildingprocesser, da værktøjet er veldokumenteret og bidrager til øget forståelse af egen og andres adfærd.

FINN jobb er Norges største aktør inden for jobannoncering og CV-databaser og er en af de største nationale internetportaler målt i antal brugere pr. uge. Med ekspertise inden for leder- og specialiststillinger er FINN en udmærket samarbejdspartner for Head4More. Head4More arbejder tæt sammen med FINN Jobb i relation til kandidatmarkedet, og vi benytter os af FINNs unikke teknologi til at formidle annoncer og drive CV-databasen.

Universum er en international virksomhed med speciale i Employer Branding. Universum leverer en komplet palet af tjenester inden for karriereundersøgelser, strategisk rådgivning og kommunikationsløsninger. I 2012 kortlagde Universum mere end 400.000 studerende og 90.000 jobsøgendes karrieremål og præferencer verden over. Head4More samarbejder med Universum om både dataindsamling og tolkning og anvendelse af undersøgelser til egne og fælles opdragsgivere.

”Vores værdi ligger i de kompetencer, vores ansatte anvender i samarbejdet med vores opdragsgivere og partnere”
CV-database
Tilføj dit CV i vores CV-database. Hvis du søger en opslået stilling, klik søg stilling..
Søg stilling
Tak for at du ville ansøge om en af vores opslåede stillinger.
Følg os Facebook Twitter LinkedIn